{"id":943,"date":"2025-04-10T17:17:55","date_gmt":"2025-04-10T17:17:55","guid":{"rendered":"https:\/\/runehagel.dk\/?p=943"},"modified":"2025-04-17T17:20:26","modified_gmt":"2025-04-17T17:20:26","slug":"bag-om-den-koebenhavnske-fattigdomsgraense","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/runehagel.dk\/bag-om-den-koebenhavnske-fattigdomsgraense\/","title":{"rendered":"Bag om den K\u00f8benhavnske fattigdomsgr\u00e6nse"},"content":{"rendered":"\n

I 2007 var jeg som projektleder p\u00e5 den K\u00f8benhavnske fattigdomsunders\u00f8gelse med til at udvikle en fattigdomsgr\u00e6nse for K\u00f8benhavns Kommune. Nedenfor et det bilag fra rapporten gengivet, hvor gr\u00e6nsen beskrives. Bem\u00e6rk der er foretaget enkelte \u00e6ndringer, for at tilpasse bilaget til en selvst\u00e6ndig artikel. Bilaget kan ogs\u00e5 findes p\u00e5 K\u00f8benhavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk<\/a><\/p>\n\n\n\n

1. BAG OM FATTIGDOMSGR\u00c6NSEN<\/strong>
<\/strong>Form\u00e5let  med  dette  bilag  er  at  uddybe,  hvordan  vi  har  konstrueret  den  k\u00f8benhavnske fattigdomsgr\u00e6nse. Fattigdomsgr\u00e6nsen  bygger p\u00e5  det, man kan  kalde \u201dbudgetmetoden\u201d. Det indeb\u00e6rer,  at  der  fastl\u00e6gges  et  budget  for  en  person  eller  families  minimale  livsf\u00f8relse. Personer  eller  familier,  hvis  budget  s\u00e5ledes  er  mindre  end  dette  \u201dskrabede  budget\u201d  kan s\u00e5ledes betegnes fattige.<\/p>\n\n\n\n

I  det  f\u00f8lgende  gennemg\u00e5r  vi  den  mere  tekniske  del  af  udviklingen  af  et  budget  for  en minimal  livsf\u00f8relse, herunder  hvordan  vi  er  kommet  frem  til  de forskellige  bel\u00f8bsst\u00f8rrelser. Derefter  analyserer  vi  fattigdomsgr\u00e6nsens  \u201drobusthed\u201d,  dvs.  vi  ser  n\u00e6rmere  p\u00e5  om  den udviklede  fattigdomsgr\u00e6nse  er  et  godt  m\u00e5l  for  fattigdom.  Sidst  i artiklen  illustrerer  vi, hvad der sker med andelen af fattige, n\u00e5r vi medtager studerende og v\u00e6rdien af bolig.<\/p>\n\n\n\n

1.1 UDVIKLING AF ET BUDGET FOR EN MINIMAL LIVSF\u00d8RELSE<\/strong>
<\/strong>At  bruge  et  budget  som  fattigdomsdefinition  betyder,  at  der  udpeges  en  r\u00e6kke forbrugsgoder, som det antages, at en  person eller  familie  skal have adgang  til for  ikke v\u00e6re fattig.  Herefter  bestemmes,  hvad  forbrugsgoderne  koster,  og  tilsammen  giver  priserne  et budget, der kan bruges som fattigdomsgr\u00e6nse. En  s\u00e5dan \u00f8velse er imidlertid  meget vanskelig,  for hvilke forbrugsgoder  b\u00f8r en  person eller familie have, for ikke at v\u00e6re fattig? Og herefter: hvad er prisen for den givne gode?<\/p>\n\n\n\n

I  forskningen  er der store  forskelle p\u00e5 hvilke pr\u00e6misser,  der  ligger grund for konstruktionen af  et budget. S\u00e5ledes tager  nogle budgetter udgangspunkt i en almindelig eller gennemsnitlig levestandard, mens andre udgaver baserer sig p\u00e5 den mindst acceptable levestandard (Hansen &  Hansen  2004a:  12-16).  I  denne  rapport  tages  der  udgangspunkt  i  den  mindst  acceptable levestandard, idet hensigten er at s\u00e6tte  fokus p\u00e5 de borgere, der har  det \u00f8konomisk sv\u00e6rest i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

1.1.1 Foruds\u00e6tningerne bag budgetterne<\/strong>
<\/strong>At  benytte  budgetmetoden  indeb\u00e6rer,  at  der  ikke  kun  udarbejdes  \u00e9n  men  flere  budgetter. Det skyldes selvf\u00f8lgelig, at der er stor forskel p\u00e5 husstandene. Store familier skal s\u00e5ledes have st\u00f8rre  budgetter  end  sm\u00e5  familier,  ligesom  budgettet  b\u00f8r  variere  i  forhold  til  de  voksnes tilknytning  til  arbejdsmarkedet.  Er  man  s\u00e5ledes  pensionist,  er  det  for  eksempel  ikke n\u00f8dvendigt at have r\u00e5d til fagforening, A-kasse og efterl\u00f8nsbidrag.<\/p>\n\n\n\n

Der er alts\u00e5 forskel p\u00e5 budgetterne alt efter:<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Antallet af voksne i husstanden
\u2022 Antallet af b\u00f8rn i husstanden
\u2022 Tilknytningen til arbejdsmarkedet.<\/p>\n\n\n\n

I  forhold  til  sidstn\u00e6vnte  skelner  vi  mellem  de  personer,  som  har  trukket  sig  tilbage  fra arbejdsmarkedet  (f\u00f8rtidspensionister,  alderspensionister  og  efterl\u00f8nsmodtagere)  og  de personer  som  er  eller  som  \u201dburde  v\u00e6re\u201d  p\u00e5  arbejdsmarkedet  (l\u00f8nmodtagere, dagpengemodtagere, kontanthj\u00e6lpsmodtagere mv.) Selvom  budgetterne  er  forskellige,  har  vi  fastlagt  en  r\u00e6kke  f\u00e6lles  foruds\u00e6tninger  for  alle budgetter. Disse indeb\u00e6rer, at:<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Livsf\u00f8relsen skal v\u00e6re minimal \u2013 der v\u00e6lges altid det billigste alternativ.
\u2022 Alle  i  familien har  et  normalt  helbred,  og  der  skal  derfor  ikke  v\u00e6re  plads  til  ekstra ordin\u00e6re udgifter til medicin og udstyr i budgettet.
\u2022 Familien  skal  inden  for  rammen  af  budgettet  kunne  bo  i  en  minimal  bolig  og  skal kunne have minimale udgifter til el, varmt vand og varme.
\u2022 Familien  skal  udover  disse  faste  udgifter  have  et  minimalt  r\u00e5dighedsbel\u00f8b  til  den daglige livsf\u00f8relse. Det vil sige til mad, drikke, bekl\u00e6dning og andre dagligvarer.<\/p>\n\n\n\n

Derudover er der en  r\u00e6kke specifikke budgetposter,  som g\u00e6lder for  alle budgetter.  Disse  er medtaget, idet de sk\u00f8nnes at v\u00e6re aktiviteter og goder, man skal have adgang til for at kunne have en rimelig, men dog minimal livsf\u00f8relse. Disse er:<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Familien skal have r\u00e5d til at betale licens til radio og TV, s\u00e5 man  har muligheden for at orienterer sig om samfundsforhold.
\u2022 Familien  skal  kunne  tegne  en  familieforsikring,  for  at  kunne  forsikre  sig  mod ekstraordin\u00e6re udgifter i forbindelse med indbrud og lignende.
\u2022 Alle  familiens  medlemmer  skal  have  r\u00e5d  til  at  g\u00e5 til tandl\u00e6ge to  gange  \u00e5rligt,  for at opretholde en basal sundhedstilstand<\/p>\n\n\n\n

For personer, der er eller \u201dburde v\u00e6re\u201d p\u00e5 arbejdsmarkedet er det en foruds\u00e6tning, at:<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Det skal v\u00e6re muligt at have eventuelle b\u00f8rn i daginstitution.
\u2022 Alle  voksne  medlemmer  af  familien  skal  kunne  v\u00e6re  medlem  af  en  fagforening, arbejdsl\u00f8shedskasse og betale til efterl\u00f8n inden for budgettets rammer.
\u2022 Det  skal v\u00e6re muligt for voksne medlemmer af familien at transportere sig til  og fra arbejde  med  offentlige  transportmidler.  Det  foruds\u00e6ttes,  at  jobbet  er  beliggende  i
K\u00f8benhavns Kommune.<\/p>\n\n\n\n

For  personer,  der  har  trukket  sig  tilbage  fra  arbejdsmarkedet  (f\u00f8rtidspensionister, efterl\u00f8nnere og alderspensionister) er det en foruds\u00e6tning, at:<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Der  ikke  skal  v\u00e6re  plads  til  transportudgifter  til  og  fra  arbejde,  til  fagforening, arbejdsl\u00f8shedskasse og efterl\u00f8nsbidrag i budgettet.
\u2022 Budgettet ikke efterlader \u00f8konomi til institutionsudgifter til eventuelle  b\u00f8rn. B\u00f8rn  i disse familier antages at  blive passet  i hjemmet.  Institutionsudgifter  medtages  dog  i budgettet, hvis det kun er den ene person, som er pensionist eller efterl\u00f8nner.<\/p>\n\n\n\n

Som det  fremg\u00e5r,  er der  med disse  standardbudgetter udvalgt  en r\u00e6kke  aktiviteter og goder, som  anses  for  n\u00f8dvendige  i  forhold  til  at  kunne  f\u00f8re  en  minimal  livsf\u00f8relse.  Det  betyder samtidig,  at en  r\u00e6kke goder,  som  i  samfundet  ellers betragtes som  \u201dalmindelige\u201d  er  sorteret fra.  Budgettet  efterlader  for  eksempel  ikke  mulighed  for  at  spare  op.  Der  er  heller  ikke budgetteret med ferier, f\u00f8dselsdage, fritidsinteresser, hobbyer og lignende.<\/p>\n\n\n\n

De totale budgetter for alle familietyper er at finde sidst i artiklen i tabel B1.3, B1.4 og B1.5.<\/p>\n\n\n\n

1.1.2 Definitionen af en familie<\/strong>
<\/strong>\u00c5rsagen til, at vi tager  hensyn til  husstandens st\u00f8rrelse er, at budgettet selvf\u00f8lgelig  skal v\u00e6re st\u00f8rre,  desto  flere  personer,  der  er  i  husstanden.  Samtidig  er  der  i  beregningerne  af budgetterne  taget  hensyn til,  at  familier  kan  have  stordriftsfordele. For eksempel  kan man  i en familie p\u00e5 to eller flere dele udgifterne til licens og forsikring.<\/p>\n\n\n\n

I  forhold  til  at  definere  en  familie,  har  vi  taget  udgangspunktet  i  Danmarks  Statistiks definitionen  af  en  familie  (s\u00e5kaldte  C-familier).  Her  defineres  \u00e9n  eller to  voksne,  som  bor  i samme  husstand,  som  en  familie.  B\u00f8rn  defineres  som  personer  i  husstanden,  hvis  de  er under 18 \u00e5r. Der henvises til Danmarks Statistik for en n\u00e6rmere beskrivelse af definitionen. Definitionen indeb\u00e6rer, at en familie kun  kan best\u00e5 af  to  generationer. Der tages med andre ord  ikke  hensyn  til  andre  familieformer,  hvor  for  eksempel  bedstefor\u00e6ldrene  ogs\u00e5  indg\u00e5r  i husstanden  og  eventuelt  i  husstandens  \u00f8konomi.  S\u00e5danne  familieformer  kan  man  have  en formodning  om  prim\u00e6rt  kendetegner  ikke-etnisk  danske  familier,  hvilket  ogs\u00e5  bekr\u00e6ftes  af vores opg\u00f8relser jf. tabel B1.1.<\/p>\n\n\n\n

Tabel B1.1. Andelen af personer som bor i en husstand med 1, 2, 3, 4 eller flere familier \u2013 udvalgte oprindelseslande. 2005<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"1.1.<\/figure>\n\n\n\n

Det er selvf\u00f8lgelig  ikke  sikkert,  at  man  deler \u00f8konomi,  selvom man  bor  i samme  husstand. Ligesom  det  ogs\u00e5  kan  t\u00e6nkes,  at  folk,  som  slet  ikke  bor  i  samme  husstand,  kan  bidrage v\u00e6sentligt til hinandens \u00f8konomi.<\/p>\n\n\n\n

Med udgangspunkt  i  alle  de ovenn\u00e6vnte foruds\u00e6tninger har  vi  udviklet nogle budgetter  for en  minimal  eller  \u201dskrabet\u201d  livsf\u00f8relse.  Dette  betyder,  at  vi  i  fasts\u00e6ttelsen  af  priser  for  de enkelte budgetposter, har s\u00f8gt at identificere det mindst acceptable niveau og den tilsvarende pris  for  dette  niveau.  Baggrunden  for  selve prisfasts\u00e6ttelsen  af  de  enkelte  budgetposter gennemg\u00e5s i f\u00f8lgende afsnit.<\/p>\n\n\n\n

1.1.3 Baggrunden for prisfasts\u00e6ttelsen af de enkelte budgetposter<\/strong>
<\/strong>I  det  f\u00f8lgende  gennemg\u00e5s  baggrunden  for,  hvordan  vi  har  sat  priser  p\u00e5  de  enkelte budgetposter.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8velsen har overordnet best\u00e5et i at finde det billigste alternativ indenfor hver budgetpost for at  leve  op  til  foruds\u00e6tningen  om,  at  livsf\u00f8relsen  skal  v\u00e6re  minimal.  \u00d8velsen  har  dog  v\u00e6ret meget  vanskelig,  da  der  generelt  ikke  findes  mindstestandarder  eller  mindsteudgifter  i lovgivningen eller andre steder, som kan guide prisfasts\u00e6ttelsen i budgettet. Rent  praktisk  har  det  ogs\u00e5  v\u00e6re  vanskeligt  at  finde  frem  til  de  faktiske  priser  p\u00e5 budgetposterne.  Vanskelighederne  knytter  sig  is\u00e6r  til  de  priser,  der  ligger  f\u00f8r  2007.<\/p>\n\n\n\n

Vores udgangspunkt  har  v\u00e6ret  at  f\u00e5  en  s\u00e5  reel  beskrivelse  af  leveomkostningerne  i  de  enkelte  \u00e5r som  muligt.  Det  har  dog  ikke  i  alle  tilf\u00e6lde  v\u00e6ret  muligt,  hvorfor  vi  p\u00e5  enkelte  poster  har v\u00e6ret  n\u00f8dsaget  til  at  tilbageskrive  2007-priserne.  Det  fremg\u00e5r  af  de  enkelte  budgetposter, hvor en s\u00e5dan tilbageskrivning er foretaget. For enkelte af budgetposterne har det derudover v\u00e6ret vanskelig at fremskaffe pr\u00e6cise 2007-priser, ligesom nogle opg\u00f8relser ville kr\u00e6ve omfattende og komplekse beregninger. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde,  har  vi benyttet os af  estimater, og i det  omfang  det  har  v\u00e6ret muligt  l\u00e6net os  op af andre unders\u00f8gelser.<\/p>\n\n\n\n

Bolig og boligudgifter<\/strong>
<\/strong>Priserne til bolig baserer sig prim\u00e6rt p\u00e5 principperne  for tildeling af boligsikring,  jf. Lov om individuel boligst\u00f8tte. Vi har beregnet den situation, hvor man skal betale mindst  i egenbetaling, men samtidig kan f\u00e5 den maksimale st\u00f8tte. Men udover hvad man kunne kalde grundudgifterne til en bolig, har vi ogs\u00e5  inkluderet udgifter  til varm, el  og  vand. Ogs\u00e5  dette har  vi  gjort med udgangspunkt  i boligsikringen.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r boligsikringen i praksis skal beregnes, forekommer det nemlig nogle gange, at udgifterne til  varme,  varmt  vand  og  el  er  en  del  af  huslejen.  Er  dette  tilf\u00e6ldet  b\u00f8r  udgifterne  til  disse poster tr\u00e6kkes fra boligudgiften, f\u00f8rend den reelle husleje kan bestemmes. I forbindelse med opg\u00f8relsen af boligsikringen g\u00f8res dette ved, at der fradrages et \u00e5rligt bel\u00f8b pr. kvadratmeter til disse tre poster. Disse  bel\u00f8b  er i 2007 p\u00e5 48,75 kr. til el,  64,75 kr. til varme og 20,50 kr. til varmt  vand  pr.  kvadratmeter  om  \u00e5ret.  Det  foruds\u00e6ttes  s\u00e5ledes,  at  man  skal  kunne  betale udgifter til el, varmt vand og varme i n\u00e6vnte st\u00f8rrelsesorden ud af sin egen lomme.<\/p>\n\n\n\n

Vi  har  alts\u00e5  valgt  at  tage  udgangspunkt  i  disse  satser  ved  fasts\u00e6ttelsen  af  budgetposterne varme, vand  og  el.  For at  estimere  priserne  for f\u00f8r  2007, er disse blevet  tilbageskrevet med udgangspunkt  i  det  EU-harmoniserede  forbrugerprisindeks,  hvor  prisudviklingen  p\u00e5 varme, vand og el og mange andre forskellige varegrupper opg\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er  herefter  hvor  mange  boligkvadratmeter, som  opg\u00f8relsen  skal  basere  sig  p\u00e5. Hvad b\u00f8r  med  andre ord  v\u00e6re mindstestandarden  p\u00e5 st\u00f8rrelsen af  en  bolig?  I lovgivningen findes der ingen minimumsstandarder med hensyn til st\u00f8rrelsen af en bolig. Socialministeriet  har  dog  udgivet  en  rapport,  hvor  boligforholdene  for  s\u00e6rligt  udsatte evalueres.  Rapporten  anbefaler,  at  en bolig til  \u00e9n person  b\u00f8r have en st\u00f8rrelse  p\u00e5 mindst  30 m2 (brutto) og, at boligen b\u00f8r netto indeholde:<\/p>\n\n\n\n

\u2022 Et lille areal\/vindfang p\u00e5 ca. 2 m2
\u2022 Et opholdsrum p\u00e5 ca. 12 m2
\u2022 Et lille k\u00f8kken p\u00e5 ca. 3 m2
\u2022 Et soverum p\u00e5 ca. 6 m2
\u2022 Et badev\u00e6relse p\u00e5 ca. 3 m2
(Socialministeriet 2006: 22)<\/p>\n\n\n\n

Mod dette kan indvendes, at s\u00e6rlige grupper kan have s\u00e6rlige behov og dermed kan kr\u00e6ve et st\u00f8rre areal eller en mere s\u00e6rlig bolig end andre.<\/p>\n\n\n\n

Af  en  rapport  fra  Statens  Byggeforskningsinstitut  og  Amternes  og  Kommunernes Forskningsinstitut  om det danske  boligmarked  fra  2001  unders\u00f8ger man blandt  andet,  hvor stor en  del  at husstandene, der  bor i,  hvad  man  kan  kalde for  \u201doverbefolkede\u201d  boliger, dvs. har en meget lille boligareal. I unders\u00f8gelsen definerer man \u201doverbefolkede\u201d boliger som: \u201d\u2026 karakteriseret  ved,  at boligarealet er mindre end  25  m2  plus ti  m2  per person,  der  bor  i boligen,  dvs.  mindre  end  35  m2  for  en  enlig  og  45  m2  for  par  uden  b\u00f8rn.\u201d  (Statens Byggeforskningsinstitut & Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 2001: 36)<\/p>\n\n\n\n

Der  er  ikke  langt  mellem  den  anbefalede  st\u00f8rrelse  i  Socialministeriets  rapport  og  Statens Byggeforskningsinstituts gr\u00e6nse for overbefolkede boliger. Sidstn\u00e6vnte omfatter dog boliger, som ikke er rettet mod en s\u00e6rlig m\u00e5lgruppe, og er desuden nemmere at anvende, da der tages h\u00f8jde  for  forskellige familiest\u00f8rrelser.  Vi har derfor valgt  at  tage udgangspunkt i,  at en bolig skal v\u00e6re 35 m2 for en enkeltperson, plus 10 m2 pr. ekstra beboer.<\/p>\n\n\n\n

Licens<\/strong>
<\/strong>Vi  har  valgt at inkludere TV- og  radiolicens  i budgettet, ud fra den begrundelse, at borgerne skal kunne  have  adgang  til  informationer  om  samfundet  i  almindelighed og  i  s\u00e6rdeleshed  i forbindelse  med  katastrofer  og  krig.  Valget  er  i  overensstemmelse  med  pantefogedens praksis,  hvor det ikke er  legalt  at  pante  fjernsyn  og  radio, eller  hvor dyre apparater erstattes med billigere, af samme \u00e5rsag. Vi  har alts\u00e5 valgt  at  tage udgangspunkt i,  at  man  b\u00e5de skal kunne betale radio- og TV-licens (fra  2007  medielicens).  Licensoplysningerne  for  b\u00e5de  radio  og  TV  fra  de  forskellige  \u00e5r,  er blevet  oplyst  af  Danmarks  Radio  (Danmarks  Radio  2007).  F\u00f8r  2007  er  der  taget udgangspunkt i licensen for et sort-hvidt fjernsyn.<\/p>\n\n\n\n

Forsikring<\/strong>
<\/strong>Forsikring er medtaget p\u00e5 budgettet, idet det anses som vigtigt at have at r\u00e5d til at forsikre sig mod ekstraordin\u00e6re udgifter i forbindelse med indbrud, brand eller anden ulykke.
Selve  priserne p\u00e5 forsikringer bygger  p\u00e5 oplysninger fra de forsikringsselskaber, som tilbyder en familieforsikring, det vil sige en indbo-, ansvars- og retshj\u00e6lpsforsikring.<\/p>\n\n\n\n

Vi har alene indsamlet oplysninger fra de forsikringsselskaber, som er almene, og som s\u00e5ledes ikke bygger p\u00e5 medlemskab af s\u00e6rlige grupper. For alle forsikringsselskaber har vi f\u00e5et oplyst den  billigste  forsikring  i  2007,  n\u00e5r  man  er  bosiddende  i  K\u00f8benhavns  Kommune.  Alle eksempler  er  valgt  med  laveste  selvrisiko  og  laveste  forsikringssum,  og  der  er  ikke  valgt nogen till\u00e6gsforsikringer eller andre ekstraydelser. Den pris der er lagt til grund for budgettet er  gennemsnittet  af  de  billigste  forsikringer,  da  der  er  store  forskelle  mellem  de k\u00f8benhavnske bydele.<\/p>\n\n\n\n

Da forsikringsselskaberne ikke har kunnet oplyse priserne p\u00e5 forsikringer fra \u00e5rene f\u00f8r 2007, er  2007-prisen  blevet  tilbageskrevet  med  udgangspunkt  i  det  EU-harmoniserede forbrugerprisindeks,  hvor  prisudviklingen  p\u00e5  forskellige  varegrupper,  herunder  forsikringer, opg\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n

Telefon<\/strong>
<\/strong>Budgettet tager udgangspunkt i, at der skal v\u00e6re r\u00e5d til at have en telefon. Det begrundes i, at borgeren  skal  v\u00e6re  i  stand  til  at  opretholde  den  helt  basale  kommunikation  til  omverden, herunder til familie og venner. Udgifterne  til telefon for  de enkelte \u00e5r bygger  p\u00e5 oplysninger  fra  Telestyrelsens \u00e5rb\u00f8ger (IT-og  Telestyrelsen  1996-2007).  I  disse  har  Telestyrelsen  opgjort  udgifterne  ved  forskellige abonnementstyper og efter forbrug.<\/p>\n\n\n\n

I forhold til budgettet, har vi til enhver  tid valgt det billigste  teleselskab. Fra 1995 til og med 1999 har vi taget udgangspunkt i et fastnetsabonnement og i det af Telestyrelsens eksempler, som indeholder  det  mindste  forbrug,  som  er  p\u00e5  30  minutter  om  m\u00e5neden.  Fra  2000  til  og med 2007 har vi taget udgangspunkt i et mobilabonnement og i Telestyrelsens eksempel med det  mindste  forbrug,  som  er  p\u00e5  60  minutter  om  m\u00e5neden.  Det  er  forudsat,  at  man  ikke samtidig har en fastnetstelefon. Baggrunden  for  \u00e6ndringen  af  telefontype  fra  \u00e5r  2000  er,  at  telestyrelsens  opg\u00f8relser  over fastnets- og mobilabonnementer viser, at antallet af mobilabonnementer overstiger antallet af fastnetsabonnementer i 2000.<\/p>\n\n\n\n

At  der  samtidig  sker  et  skifte  i  mindsteforbruget  fra  30  til  60  minutter  anser  vi,  som  en rimelig  foruds\u00e6tning  at  bygge  ind  i  budgettet,  idet  det  m\u00e5  antages,  at  forbrugsm\u00f8nsteret \u00e6ndrer karakter  med fremkomsten  af mobiltelefoni og tilh\u00f8rende muligheder for f.eks. SMS og MMS.<\/p>\n\n\n\n

Det  har  ikke  v\u00e6ret  muligt  at  finde  statistik  over  befolkningens  faktiske  telefonforbrug opgjort  i minutter.  Telestyrelsen  registrerer  alene antallet af  opkald  og  lignende.  Vi  har  dog vurderet, at Telestyrelsen n\u00e6ppe opstiller et  t\u00e6nkt eksempel uden, at dette har en eller anden relation  til  folks  faktiske  forbrug.  Ellers  vil  eksemplet  ikke  kunne  tjene  som  guideline  ved valget  af telefonselskab,  hvilet  netop er  form\u00e5let  med tele\u00e5rb\u00f8gerne.  Vi  har  derfor vurderet det som rimeligt at tage udgangspunkt i Telestyrelsens eksempel med mindsteforbrug i vores budget.<\/p>\n\n\n\n

Faglige kontingenter<\/strong>
<\/strong>Faglige  kontingenter  d\u00e6kker  b\u00e5de  over  budgetposterne:  fagforeningskontingent,  A-kassebidrag og efterl\u00f8nsbidrag.<\/p>\n\n\n\n

Set  i lyset  af,  at  der er et  fald  i  antallet  af personer,  som  er  melder  af  en  fagforeninge,  kan man selvf\u00f8lgelig stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved det rimelige i at stille krav om, at alle skal have r\u00e5d til  at  betale  fagforeningskontingent. N\u00e5r vi har valgt, at det skal v\u00e6re muligt at v\u00e6re medlem af en fagforening, h\u00e6nger det sammen med, at vi stadig anser medlemskab af en fagforening, som  hovedkutymen  p\u00e5  arbejdsmarkedet,  men  ogs\u00e5,  at  vi  set  det  som  en  slags forsikringsordning,  hvor  borgerens  interesser  bliver  varetaget  ved  l\u00f8nforhandling  eller  hvis der for eksempel opst\u00e5r problemer i ans\u00e6ttelsen.<\/p>\n\n\n\n

Medlemskab af  en A-kasse anses p\u00e5 samme  m\u00e5de som en forsikringsordning,  hvor borgeren forsikres i tilf\u00e6lde af arbejdsl\u00f8shed. Endelig  er  efterl\u00f8nsbidrag  medtaget,  idet  der  skal  v\u00e6re  mulighed  for  en  tidligere tilbagetr\u00e6kning fra arbejdsmarkedet, hvis der er behov herfor.<\/p>\n\n\n\n

Oplysningerne  om  priserne  p\u00e5  henholdsvis  fagforeningskontingent,  A-kassebidrag  og efterl\u00f8nsbidrag  er  indsamlet  via  fagforeningen  3F. Vi  har  valgt  at  tage udgangspunkt  i  3F\u2019s priser, idet 3F er den st\u00f8rste fagforening i Danmark og s\u00e6rligt d\u00e6kker lavtl\u00f8nsomr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

De  oplyste  priser  er  2007-priser  angivet  i  bruttotal.  Priserne  er  derfor  f\u00f8rst  og  fremmest tilbageskrevet med udgangspunkt i den gennemsnitlige pris- og l\u00f8nudvikling. Dern\u00e6st har vi, idet  faglige  kontingenter  er  fradragsberettigede,  trukket  skatten  fra,  s\u00e5  det  bel\u00f8b  der  er tilbage,  alene  er  det,  som  person  skal  betale  efter  skat.  Ved  disse  beregninger  har  vi  taget udgangspunkt i skatte procenten  for en person der er  bosiddende i K\u00f8benhavns Kommune og betaler mellemskat.<\/p>\n\n\n\n

Transport til og fra arbejde<\/strong>
<\/strong>For at kunne have et arbejde, skal der v\u00e6re r\u00e5d til at kunne transportere sig til og fra arbejde. Vi foruds\u00e6tter som tidligere n\u00e6vnt, at jobbet ligger i K\u00f8benhavns Kommune, og derfor tager vi udgangspunkt i prisen for et 2-zoners m\u00e5nedskort, som vurderes at v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt til at kunne bev\u00e6ge sig rundt i K\u00f8benhavns Kommune.<\/p>\n\n\n\n

Prisen for et 2-zoners m\u00e5nedskort gennem de sidste 10 \u00e5r har vi f\u00e5et oplyst af Trafikselskabet MOVIA (MOVIA 2007). Transportudgifterne bygger s\u00e5ledes p\u00e5 de faktiske priser.<\/p>\n\n\n\n

Tandl\u00e6ge<\/strong>
<\/strong>Tandl\u00e6geudgifter er medtaget i budgettet, idet vi anser det at frekventere en tandl\u00e6ge som en del  af  opretholdelsen  af  den  basale  sundhedstilstand.  Derfor  b\u00f8r  borgerne  have  r\u00e5d  til j\u00e6vnligt at g\u00e5 til tandl\u00e6ge. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor, hvor ofte man normalt b\u00f8r indg\u00e5 i en tandl\u00e6gebehandling, og hvad en normal  tandl\u00e6gebehandling  best\u00e5r  i.  Foruds\u00e6tningen  bag  budgetterne  er,  at  man  har  et normalt godt helbred. Ud fra denne foruds\u00e6tning oplyser Tandl\u00e6ge Foreningen,  at  man b\u00f8r g\u00e5  til  tandl\u00e6ge  to  gange  \u00e5rligt.  Den  basale  behandling  b\u00f8r  endvidere  best\u00e5  af  regelm\u00e6ssige diagnostiske unders\u00f8gelser, tandrensning og r\u00f8ntgenbilleder.<\/p>\n\n\n\n

Priserne, som  er oplyst af  Tandl\u00e6ge  Foreningen,  bygger alene p\u00e5  de udgifter,  som patienten selv skal betale,  jf. de  s\u00e5kaldte  honorartabeller. Da  vi  alene har  kunnet  f\u00e5  oplyst  de  faktiske listepriser for \u00e5r 2007, har vi tilbageskrevet priserne. Omregningen er sket med udgangspunkt i  opg\u00f8relsen  af  prisudviklingen  af  tandl\u00e6gebehandlinger  i  det  EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. (Tandl\u00e6geforeningen 2007)<\/p>\n\n\n\n

Institutioner<\/strong>
<\/strong>En person eller  families institutionsudgifter til b\u00f8rn, afh\u00e6nger dels af antallet af b\u00f8rn, dels af b\u00f8rnenes  alder,  dels  af  familiens  bruttoindkomst.  Grundbel\u00f8bet  for  en institutionsplads fremg\u00e5r  af K\u00f8benhavns Kommunes pladsanvisning.  Tilskudsmulighederne  fra  K\u00f8benhavns kommune,  som  der  begrundes  i  ovenst\u00e5ende  kriterier,  fremg\u00e5r  af  Bekendtg\u00f8relse  om kommunens  tilskud  til  brug  for  dagtilbud  til  b\u00f8rn,  for\u00e6ldres  egenbetaling  og  tilskud  til friplads m.v.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5  baggrund af ovenst\u00e5ende  priser og regler, har  vi  beregnet institutionsudgifterne  for hver enkelte families situation og lagt denne beregning til de \u00f8vrige bel\u00f8b i budgettet.<\/p>\n\n\n\n

R\u00e5dighedsbel\u00f8b<\/strong>
<\/strong>Budgetternes  r\u00e5dighedsbel\u00f8b  omfatter  familiens  udgifter  til  mad,  drikke,  bekl\u00e6dning, hygiejne og andre dagligvarer.<\/p>\n\n\n\n

Ved  fasts\u00e6ttelsen  af  priserne  for  r\u00e5dighedsbel\u00f8bet  har  vi  taget  udgangspunkt  i  de standardbudgetter  som  Center  for  Alternativ  Samfundsforskning  har  udarbejdet  for forbrugerstyrelsen,  det  nuv\u00e6rende  forbrugerr\u00e5d,  og  som  er  at  finde  i  publikationen  \u201dHvad koster det at leve? \u2013 standardbudget for familier\u201d (Hansen 2002).<\/p>\n\n\n\n

I rapporten er der b\u00e5de udarbejdet et budget for et almindeligt forbrug samt  et  budget, hvor der er taget  udgangspunkt  i discountpriser,  og  hvor forbruget er kortsigtet,  det vil  sige, hvor der alene indg\u00e5r udgifter til det almindelige forbrug.<\/p>\n\n\n\n

For  at  kunne  leve  op  til  foruds\u00e6tningen  om,  at  vores  budgetter  bygger  p\u00e5  en  minimal livsf\u00f8relse,  tager  vi  udgangspunkt  i  rapportens  \u2019discountbudget\u2019.  Til  brug  for  vores opg\u00f8relser  har  vi  desuden  set  bort  fra  posterne  leg  og  fritid,  transport,  og  daginstitution, hvilket yderligere har minimeret r\u00e5dighedsbel\u00f8bets st\u00f8rrelse. Med disse modifikationer mener vi,  at forbrugerr\u00e5dets \u2019discountbudget\u2019 kan l\u00e6gges  til grund  for vores  budget for en  minimal livsf\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n

Forbrugerr\u00e5dets  budgetter  er udarbejdet  for  forskellige, men et begr\u00e6nset antal  familietyper. Opg\u00f8relsen d\u00e6kker s\u00e5ledes ikke fuldst\u00e6ndigt vores behov, hvor vi har brug for alle t\u00e6nkelige familietyper.  P\u00e5  baggrund  af  de  forskellige  opg\u00f8relser  har  vi  derfor  beregnet  os  frem  til leveomkostningerne for en enlig, et par og et barn (hos henholdsvis en enlig og et par).<\/p>\n\n\n\n

Da  budgetterne er udviklet  i  2001  er  r\u00e5dighedsbel\u00f8bene  blevet frem- og  tilbageskrevet med udgangspunkt  i  det  EU-harmoniserede  forbrugerprisindeks.  Omregningen  er  sket  med udgangspunkt  i  opg\u00f8relsen  af  prisudviklingen  i  f\u00f8devarer  og  ikke-alkoholiske  drikkevarer, bekl\u00e6dning og fodt\u00f8j, boligudstyr og husholdningstjenester samt sundhed.<\/p>\n\n\n\n

1.2 FATTIGDOMSGR\u00c6NSENS ROBUSTHED<\/strong>
<\/strong>Om  man  kan  s\u00e6tte  sin  lid  til  analyserne  af  fattigdom  afh\u00e6nger  blandt  af,  om fattigdomsgr\u00e6nsen kan siges at v\u00e6re robust. Derfor tester vi i det f\u00f8lgende afsnit gr\u00e6nsen for flere centrale forhold.<\/p>\n\n\n\n

Det  er  blandt andet  interessant, hvor  meget  andelen af  fattige  rykker sig, hvis vi h\u00e6ver eller s\u00e6nker gr\u00e6nsen en  smule. Det ville  v\u00e6re meget uheldigt, hvis andelen af  fattige \u00e6ndrede  sig meget ved selv sm\u00e5 \u00e6ndringer i fattigdomsgr\u00e6nsen.<\/p>\n\n\n\n

Vores opg\u00f8relser viser dog, at sm\u00e5 udsving ikke rykker meget ved andelen af fattige. Ved en mindre \u00e6ndring p\u00e5 1.000  kr.  om  \u00e5ret, sker  der  et  mindre  udsving  p\u00e5  0,4 pct.  point,  jf.  tabel B1.2.<\/p>\n\n\n\n

Tabel B1.2. Andelen af fattige ved forskellige fattigdomsgr\u00e6nser. 2005<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\"1.2.<\/figure>\n\n\n\n

Ogs\u00e5  n\u00e5r vi  s\u00e6nker  fattigdomsgr\u00e6nsen  med 1.000  kr.  \u00e5rligt, sker der  alene sm\u00e5  udsving.  Vi skal  s\u00e5ledes  op  i  st\u00f8rre  \u00e6ndringer  p\u00e5  omkring  5.000  kr.  om  \u00e5ret,  f\u00f8r  andelen  af  fattige  for alvor \u00e6ndrer sig.<\/p>\n\n\n\n

Et  andet  forhold  som  kan  s\u00e6tte  lys  p\u00e5  fattigdomsgr\u00e6nsens  anvendelighed  er fattigdomsgr\u00e6nsens  udvikling  i  forhold  til  den  almindelige  pris-  og  l\u00f8nudvikling.  Det  er selvf\u00f8lgelig problematisk,  hvis  gr\u00e6nsen i  sig  selv  f\u00f8rer  til  flere  eller  f\u00e6rre fattige,  fordi dens udvikling adskiller sig v\u00e6sentligt fra den generelle pris- og l\u00f8nudvikling i samfundet.<\/p>\n\n\n\n

Vores  opg\u00f8relse  viser,  at  udviklingen  i  fattigdomsgr\u00e6nsen  og  den  generelle  l\u00f8n-  og prisstigning f\u00f8lger hinanden relativt t\u00e6t, jf. figur B1.1.<\/p>\n\n\n\n

Figur  B1.1.  Pris-  og  l\u00f8nudviklingen  sammenholdt  med  udviklingen  i fattigdomsgr\u00e6nsen. Indeks.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"ris-<\/figure>\n\n\n\n

<\/strong>
<\/strong>Det  synes  s\u00e5ledes  rimeligt  at  konkludere,  at  der  ikke  ligger  noget  indbygget  i fattigdomsgr\u00e6nsen, som g\u00f8r, at denne i sig selv genererer flere fattige.<\/p>\n\n\n\n

1.3 ALTERNATIVE OPG\u00d8RELSER AF ANDELEN AF FATTIGE UD FRA BUDGETTET<\/strong>
<\/strong>I kapitel 2 foretages analyserne af fattigdom uden uddannelsess\u00f8gende. Vi har heller ikke har taget v\u00e6rdien  af folks  bolig med  i  opg\u00f8relsen. Men kan v\u00e6re  uenige  i  disse valg, hvorfor  vi her viser alternative opg\u00f8relser over antallet af fattige.<\/p>\n\n\n\n

1.3.1 Studerende med i opg\u00f8relsen<\/strong>
<\/strong>At vi ikke har taget  de studerende med i  rapportens opg\u00f8relser skyldes, at det  m\u00e5 forventes, at  de studerendes  \u00f8konomiske  situation  er  midlertidig,  da de  efter endt  uddannelse vil  f\u00e5  et job. Inkluderes de studerende i opg\u00f8relsen af fattige, stiger andelen af  fattige med op mod 3 pct. Udviklingen i antallet af fattige forbliver dog den samme, jf. figur B1.2.<\/p>\n\n\n\n

Figur B1.2. Andelen af fattige med og uden studerende. 2005.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"1.2.<\/figure>\n\n\n\n

Kilde: Egne opg\u00f8relser p\u00e5 Danmarks Statistiks registre.<\/p>\n\n\n\n


1.3.2 Bolig med i opg\u00f8relsen
<\/strong>Der\u00a0 er\u00a0 generelt\u00a0 ikke\u00a0 enighed\u00a0 om,\u00a0 hvorvidt\u00a0 og\u00a0 hvordan\u00a0 v\u00e6rdien\u00a0 af\u00a0 folks\u00a0 ejendomme\u00a0 skal indg\u00e5 i den disponible indkomst. Danmarks Statistik beregner den s\u00e5kaldte lejev\u00e6rdi af folks bolig, men har alene foretaget beregninger fra 2002. Danmarks Statistik beregner lejev\u00e6rdien som\u00a0 henholdsvis\u00a0 4\u00a0 pct.\u00a0 af\u00a0 kontantv\u00e6rdien\u00a0 af\u00a0 parcelhuse\u00a0 og\u00a0 ejerlejligheder\u00a0 og\u00a0 5\u00a0 pct.\u00a0 af kontantv\u00e6rdien af sommerhuse.<\/p>\n\n\n\n

Over for dette st\u00e5r Det \u00d8konomiske R\u00e5d, som anbefaler, at man bruger renten p\u00e5 udest\u00e5ende realkredit obligationer for det aktuelle \u00e5r. I 2000 var denne rente  cirka  6  pct. (J\u00f8rgensen  2001:  2-3).  I  perioden  f\u00f8r  2001  beregnede  SKAT  lejev\u00e6rdien. Fra  1994  blev  lejev\u00e6rdien  af  SKAT  s\u00e5ledes  beregnet  som  2  pct.  af  kontantv\u00e6rdien,  for folkepensionister  dog  kun  1 pct.  For den  del  af  boligv\u00e6rdien,  som  oversteg  et  grundbel\u00f8b, som  i  1995  var  p\u00e5  cirka  1,5  mio.  kr.,  beregnede  man  lejev\u00e6rdien  som  6  pct.  af kontantv\u00e6rdien.<\/p>\n\n\n\n

Denne uenighed, og det faktum, at Danmarks Statistik i deres registre ikke har beregninger af lejev\u00e6rdien  for  2000  og  2001,  er  baggrunden  for,  at  vi  har  opgjort  antallet  af  fattige  uden hensyn til, om man ejer en bolig. Det er selvf\u00f8lgelig problematisk, idet en formue i bolig, kan have stor betydning for en families levestandard.<\/p>\n\n\n\n

Inkluderer  vi  de  beregninger,  som  Danmarks  Statistik  fra  2002  og  frem  er  i  besiddelse  af, falder andelen af fattige med lidt over 1 pct. i de enkelte \u00e5r, jf. figur B6.3.<\/p>\n\n\n\n

Figur B1.3. Udviklingen i andelen af fattige med og uden bolig.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"1.3.<\/figure>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r, falder andelen af fattige stadig, n\u00e5r boligformuen regnes med. F\u00f8r 2000, som er baseret  p\u00e5 SKATs beregninger,  er forskellen  mellem opg\u00f8relsen af  fattige med og uden boligformue p\u00e5 omkring 0,5 pct.<\/p>\n\n\n\n

1.3.3 Uden fagforeninger<\/strong>
<\/strong>I  opg\u00f8relsen af  budgettet,  har  vi  medtaget udgifter til fagforening.  Rimeligheden  i  dette kan dog, som n\u00e6vnt, diskuteres, idet flere og flere v\u00e6lger fagforening fra. Foretager vi opg\u00f8relsen over andelen af fattige uden at inkludere udgifter til fagforeningskontingent, falder andelen af fattige over hele perioden med godt 1 pct. jf. figur B1.4.<\/p>\n\n\n\n

Figur B1.4. Andelen af fattige med og uden fagforeningskontingent. 2005.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"1.4.<\/figure>\n\n\n\n

Kilde: Egne opg\u00f8relser p\u00e5 Danmarks Statistiks registre.<\/p>\n\n\n\n

At vi fjerner udgifter til fagforeninger \u00e6ndrer dog ikke ved, at andelen af fattige generelt falder over perioden.<\/p>\n\n\n\n

Forskellige tabeller over fattigdomsgr\u00e6nsen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tabel B1.3. Totale \u00e5rlige budgetbel\u00f8b for forskellige familietyper (uden institutionsudgifter).<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"1.3.<\/figure>\n\n\n\n

Tabel B1.4. Totale \u00e5rlige budgetbel\u00f8b for forskellige familietyper af alderspensionister\/f\u00f8rtidspensionister\/efterl\u00f8nnere.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"1.4.<\/figure>\n\n\n\n

Tabel  B1.5.  Totale \u00e5rlige budgetbel\u00f8b  for forskellige  familietyper  af  \u00e9n  alderspensionist\/f\u00f8rtidspensionist\/efterl\u00f8nner og \u00e9n med foruds\u00e6tning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"1.5.\u00a0<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 2007 var jeg som projektleder p\u00e5 den K\u00f8benhavnske fattigdomsunders\u00f8gelse med til at udvikle en fattigdomsgr\u00e6nse for K\u00f8benhavns Kommune. Nedenfor et det bilag fra rapporten gengivet, hvor gr\u00e6nsen beskrives. Bem\u00e6rk…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":946,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_gspb_post_css":"","footnotes":""},"categories":[29],"tags":[],"post_folder":[],"class_list":["post-943","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-indlaeg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/943","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=943"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/943\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":953,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/943\/revisions\/953"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/946"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=943"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=943"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=943"},{"taxonomy":"post_folder","embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/post_folder?post=943"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}