{"id":926,"date":"2025-04-10T16:53:15","date_gmt":"2025-04-10T16:53:15","guid":{"rendered":"https:\/\/runehagel.dk\/?p=926"},"modified":"2025-04-17T17:20:20","modified_gmt":"2025-04-17T17:20:20","slug":"fordele-og-ulemper-ved-eksisterende-fattigdomsgraenser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/runehagel.dk\/fordele-og-ulemper-ved-eksisterende-fattigdomsgraenser\/","title":{"rendered":"Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsgr\u00e6nser"},"content":{"rendered":"\n

I 2007 skrev jeg en redeg\u00f8relse over fordele og ulempler ved de eksisterende fattigdomsgr\u00e6nser (fattigdomsbegreber). Redeg\u00f8relsen skrev jeg til K\u00f8benhavns Kommunes Socialudvalg, som et opl\u00e6g til den unders\u00f8gelse af fattigdom i K\u00f8benhavns Kommune, som jeg senere blev projektleder p\u00e5. Redeg\u00f8relsen kan findes nedenfor, men kan ogs\u00e5 findes p\u00e5 K\u00f8benhavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dette notat gennemg\u00e5r fordele og ulemper ved forskellige definitioner af fattigdom. Ved identifikationen  af begreber er der taget udgangspunkt i definitioner, som kan bruges eller som faktisk bruges i en europ\u00e6isk eller nordamerikansk kontekst. Vi har dog afgr\u00e6nset os fra definitioner som udelukkende omhandlende  b\u00f8rnefattigdom. Ved identifikationen af fordele og ulemper er der udover selve definitionerne ogs\u00e5 taget stilling om begreberne er brugbare i en k\u00f8benhavnsk kontekst.<\/p>\n\n\n\n

Baggrunden for de identificerede fattigdomsbegreber, og for gennemgangen af fordele og ulemper, er et litteraturstudie, hvor relevante  b\u00f8ger,  videnskabelige  artikler,  rapporter  mv. p\u00e5 dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk\/amerikansk er blevet identificeret, l\u00e6st og afgr\u00e6nset i forhold til at kunne definere fattigdom. Litteraturstudiet er en del af den analyse Socialforvaltningen skal forel\u00e6gge for Socialudvalget i december 2007.<\/p>\n\n\n\n

Resultatet er tre overordnede m\u00e5der hvorp\u00e5 fattigdom kan defineres.<\/p>\n\n\n\n

2. Om begrebet fattigdom<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Litteraturstudiet   har  overordnet  vist,  at  ordet  fattigdom  defineres meget forskelligt. Det er s\u00e5ledes ikke entydigt, hvad der menes, n\u00e5r en gruppe af personer karakteriseres som fattige. Samtidig findes der ikke \u00e9n generel  accepteret  definition.  Der er snarere  tale  om forskellige traditioner, som anskuer fattigdom p\u00e5 hver sin m\u00e5de, og som derfor ser forskellige  grupper som fattige. Der udover kompliceres billedet af,  at  traditionerne  ofte  har  hver  deres  sprogbrug,  om  de  samme forhold  (For illustration  se Bonke  & Munk 2002,  Det \u00d8konomiske R\u00e5d 06, Hansen 89, Hansen 04, Hussain 03 og Larsen 04).<\/p>\n\n\n\n

Diskussionen synes dog at bev\u00e6ge sig indenfor den grundopfattelse, at fattigdom er det forhold, at en person, gruppe eller samfund kun har til det n\u00f8dvendigste og dermed kun ejer lidt eller eventuelt kun ejer lidt i forhold til andre (Hansen 89:77). Hvad der konkret menes med det n\u00f8dvendigste og at eje lidt, er der forskellige meninger om. I det f\u00f8lgende vil vi vil give et overblik over disse forskellige begreber om fattigdom.<\/p>\n\n\n\n

\u00c9n m\u00e5de at skabe overblik over de forskellige fattigdomsbegreber  p\u00e5 er at betragte definitionerne i forhold til to dimensioner, som fremg\u00e5r af figur 2.1.<\/p>\n\n\n\n

\"2.1.<\/figure>\n\n\n\n

2.1 At leve under eksistensminimum eller under almindelig levestandard<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den vertikale dimension handler om, hvor \u201drundh\u00e5ndet\u201d\/\u201dsn\u00e6vert\u201d man betragter fattigdom. S\u00e5ledes kan fattigdom betragtes som det forhold at leve under et fysiologisk eksistensminimum  eller som det forhold at leve under en almindelig levestandard. Med andre ord kan vi sondre mellem p\u00e5 den ene side et perspektiv,  som ser fattigdom som  sult  og  n\u00f8d.  Og  p\u00e5  den  anden  side  et  perspektiv,  som  ser fattigdom som manglen p\u00e5 de goder, som det er almindeligt at have adgang til for eksempel at kunne tage p\u00e5 ferie og holde f\u00f8dselsdage.<\/p>\n\n\n\n

Der er forskellige konkrete bud, men langt fra enighed om, hvad de to tilstande faktisk indeb\u00e6rer. Begreberne placerer sig s\u00e5ledes i praksis p\u00e5  forskellig  vis  mellem  disse  to  poler.  Studier  af  fattigdom  i Ulandene betoner for eksempel oftest det fysiologiske eksistensminimum,  mens  studier  af  fattigdom  i  Europa  og Nordamerika oftest arbejder med en almindelig levestandard eller den mindst acceptable levestandard. Ved sidstn\u00e6vnte skal forst\u00e5s den levestandard,  som er mindst acceptabel i et givent samfund. Det vil sige, at vi, ud fra et givent samfund, foretager en afgr\u00e6nsning til de goder, som anses for minimalt n\u00f8dvendige at v\u00e6re i besiddelse af eller have  adgang  til.  Begrebet  er  s\u00e5ledes  mindre  omfattende,  end  de begreber, som betragter den almindelige levestandard.<\/p>\n\n\n\n

2.2 Omfatter fattigdom \u00f8konomiske eller sociale forhold?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den horisontale dimension inddeler forst\u00e5elsen af fattigdom efter de forhold  af  \u00f8konomisk,  materiel,  ikke-materiel  eller  social  art,  som indg\u00e5r  i  begrebet.   S\u00e5ledes  relaterer  en  type  af  begreber  sig  til fattigdom som v\u00e6rende et sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00f8konomiske ressourcer, som oftest indkomstens st\u00f8rrelse. Mens andre ser mere udvidet p\u00e5 fattigdomsbegrebet,  og inkluderer alle materielle forhold. Andre igen inkluderer ogs\u00e5 ikke-materielle og sociale forhold i betragtningen for eksempel helbred, sociale relationer, uddannelse og ledighed.<\/p>\n\n\n\n

2.3 Fattigdom, ulighed og social eksklusion<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Diskussionerne om hvordan man definerer fattigdom har to gr\u00e5zoner, hvor  debatten  begynder  at \u00e6ndre  karakter.  I disse  to gr\u00e5zoner  kan problemstillingen  komme til at handle mere om ulighed eller social eksklusion end fattigdom.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes kommer ulighed ofte ind i billedet, n\u00e5r fattigdom anskues som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at v\u00e6re blandt den andel af en befolkning, som har den mindste \u00f8konomi eller den mindste materielle velstand. S\u00e5ledes kommer fattigdom ikke til at handle om hvilket \u00f8konomisk eller materielle  niveau,  en  person  skal  v\u00e6re  p\u00e5,  for ikke  at  v\u00e6re  fattig. Fattigdom kommer til at handle om at have mindre end andre. Og her overses, at bare fordi en gruppe af personer har mindre velstand end andre, beh\u00f8ver de ikke leve p\u00e5 et niveau, der g\u00f8r at de kan betegnes som fattige (Hansen 89: 87-93). Tendensen til denne fejlslutning ses ofte i de analyser, hvor fattigdom handler   om   materielle   og \u00f8konomiske forhold.<\/p>\n\n\n\n

Social eksklusion kommer ind i billedet, n\u00e5r fattigdom kommer til at handle om hvorn\u00e5r en person ikke er en del samfundet. Vi skal huske p\u00e5, at man godt kan v\u00e6re fattig uden at v\u00e6re udelukket fra samfundet og  omvendt.  Social  eksklusion  kommer  ofte  ind  i  billedet,  n\u00e5r fattigdom ogs\u00e5 omfatter sociale forhold, hvor ved perspektivet drejes v\u00e6k  den  materielle  eller  \u00f8konomiske  situation og over mod den faktiske adf\u00e6rd i et samfund. For eksempel bliver ikke-materiel fattigdom hurtig til \u201dkulturel-fattigdom\u201d, hvor analyserne handler om, hvem som er afsk\u00e5ret fra deltagelse  i kulturelle  begivenheder.  Eller ikke-materiel fattigdom bliver til \u201dpolitisk-fattigdom\u201d, hvor der ses p\u00e5 manglende   deltagelse  i  eksempelvis   valghandlinger  og   politiske partier (Larsen 04: 17, Hansen 89: 15-16, 81-84). Tendensen ses hvor fattigdom handler om ikke-materielle og sociale forhold.<\/p>\n\n\n\n

Der er tale om gr\u00e5zoner, da det er vanskeligt at afg\u00f8re, pr\u00e6cis hvorn\u00e5r man taler om henholdsvis fattigdom, ulighed og social eksklusion. Overgangene er s\u00e5ledes glidende. Det er dog vigtigt at holde sig for \u00f8je, n\u00e5r man er ved at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra det egentlige form\u00e5l med atdefinere  fattigdom,  nemlig  at  fasts\u00e6tte  et  begreb  for,  hvorn\u00e5r  en person, kan betegnes som fattig (Hansen 89: 15).<\/p>\n\n\n\n

3. Tre typer af fattigdomsdefinitioner<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ser vi bort fra de definitioner af fattigdom, som tager udgangspunkt i begrebet om fysiologisk eksistensminimum,  er det muligt overordnet set at inddele begreberne i tre typer af definitioner:<\/p>\n\n\n\n

1.   de  som  tager  udgangspunkt  i  en  \u00f8konomisk  st\u00f8rrelse  (for eksempel indkomst),
2.   de som tager udgangspunkt i en form for et budget (for hvad man skal have af penge til forskellige forbrugsgoder) og
3.   de som tager udgangspunkt i afsavn (det vil sige, hvilke afsavn en person eller familie lider af \u00f8konomiske grunde) (Det \u00d8konomiske R\u00e5d 06: 156-161, Hansen 89: 76-108, Larsen 04: 28-31).<\/p>\n\n\n\n

Disse tre typer af definitioner kan indplaceres i forhold til hinanden som vist i figur 3.1.<\/p>\n\n\n\n

\"Fordele<\/figure>\n\n\n\n

Derudover findes der eksempler p\u00e5 definitioner, som er kombinationer p\u00e5 tv\u00e6rs af de tre typologier.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi kan se bort fra begrebet om fysiologisk eksistensminimum h\u00e6nger det sammen med, at der i litteraturen er bred enighed om, at begrebet har meget lille relevans i en dansk sammenh\u00e6ng.  Hvis det overhovedet har nogen relevans, da n\u00f8d og sult stort set er ikke eksisterende  i Danmark.  Begrebet  synes  s\u00e5ledes  bedre,  at passe  p\u00e5 beskrivelser af forhold i Ulandene, hvor der da ogs\u00e5 findes helt andre definitioner end i Europa og Nordamerika. For eksempel bruges \u201done-dollar-per-day\u201d ofte af internationale organisationer (Bonke & Munk 02: 11, Larsen 04: 28, Det \u00d8konomiske R\u00e5d 06: 157)).<\/p>\n\n\n\n

Med udgangspunkt i den eksisterende litteratur p\u00e5 omr\u00e5det vil vi i det f\u00f8lgende  gennemg\u00e5  de  v\u00e6sentligste  fordele  og  ulemper  ved  de  tre typer af definitioner af fattigdom.  Der er s\u00e5ledes ikke tale om egne vurderinger.<\/p>\n\n\n\n

3.1 \u00d8konomiske st\u00f8rrelser som definition p\u00e5 fattigdom<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ved gennemgangen  af litteraturen om fattigdom er vi st\u00f8dt p\u00e5 flere eksempler p\u00e5 definitioner af fattigdom, som tager udgangspunkt i forskellige \u00f8konomiske st\u00f8rrelser \u2013 for eksempel r\u00e5dighedsbel\u00f8b, disponibel   indkomst   og   bruttoindkomst,   hvor   af   den   hyppigst anvendte er den disponible indkomst. Denne bruges for eksempel af Det \u00d8konomiske R\u00e5d, EU\/EUROSTAT, OECD og Tyskland.<\/p>\n\n\n\n

Af konkrete definitioner anvendes hyppigst et relativt m\u00e5l p\u00e5 50 eller 60 pct. af den midterste disponible indkomst, den s\u00e5kaldte medianindkomst.  J\u00e6vnf\u00f8r  Det \u00d8konomiske  R\u00e5d var 50 pct. af den Danske nationale medianindkomst  i 2004 p\u00e5 75.670 kr. for en enlig person  (Det  \u00d8konomiske  R\u00e5d  06:  167).  Knap  s\u00e5  ofte  anvendes  et absolut m\u00e5l \u2013 en egentlig bel\u00f8bsst\u00f8rrelse. Et eksempel er Socialforskningsinstituttet,  som  for  \u00e5r 2000  anvender  250.000  kr.  i \u00e5rlig bruttoindkomst for husstanden og 2.500 kr. i r\u00e5dighedsbel\u00f8b pr. voksen  i husstanden  samt 1.750 kr. pr barn (Larsen  2004:  36). De personer  som har en indkomst  under  de angivne  gr\u00e6nser  defineres som fattige.<\/p>\n\n\n\n

Fordele ved \u00f8konomiske st\u00f8rrelser som fattigdomsdefinitioner En af fordelene ved brugen af \u00f8konomiske st\u00f8rrelser som definition p\u00e5 fattigdom er, at denne type relativ let muligg\u00f8r sammenligning  over tid (Larsen 04: 32). Det g\u00e6lder i s\u00e6rdeleshed for medianindkomsten. Ogs\u00e5  internationale  sammenligninger  er lette at foretage,  da mange andre lande og internationale organisationer g\u00f8r brug af \u00f8konomiske st\u00f8rrelser som fattigdomsdefinition.<\/p>\n\n\n\n

Specielt   de   udgaver   af   typen   som   bygger   p\u00e5   en   andel   (en procentm\u00e6ssig angivelse) er let sammenlignelige, da de ikke har problemer med at k\u00f8bekraften kan variere p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser, hvilket er tilf\u00e6ldet med de udgaver, som bygger p\u00e5 en fast bel\u00f8bsst\u00f8rrelse (Det \u00d8konomiske R\u00e5d 06: 168).<\/p>\n\n\n\n

Det fremh\u00e6ves ogs\u00e5, at \u00f8konomiske st\u00f8rrelser hurtigere tilpasser sig det faktiske forbrug, end for eksempel definitioner, der tager udgangspunkt i et budget for en acceptabel levestandard (Det \u00d8konomiske R\u00e5d 06: 165-166). Argumentet er, at tages der udgangspunkt  i et budget,  skal budgettet  f\u00f8rst opstilles  og opg\u00f8res, hvilket kan v\u00e6re en meget stor og ressourcekr\u00e6vende opgave. Derfor bruger man i praksis ofte det samme budget over flere \u00e5r, hvilket kan v\u00e6re en uheldig praksis, da de pr\u00e6misser  budgettet  bygger p\u00e5, kan have  \u00e6ndret  sig.  Et  eksempel  er  mobiltelefoner  og  internet,  som hurtigt er blevet alle mands eje og dermed hurtigt har \u00e6ndret pr\u00e6misserne for en acceptabel levestandard.<\/p>\n\n\n\n

Ulemper ved brugen af \u00f8konomiske st\u00f8rrelser som fattigdomsdefinition Kritikerne   af  brugen  af  \u00f8konomiske   st\u00f8rrelser  fremh\u00e6ver,   at  et \u00f8konomisk  bel\u00f8b ikke siger noget om de faktiske  afsavn en person eller en familie har. St\u00f8rrelsen siger alene noget om udgangspunktet for et forbrug, og dermed hvilke potentielle muligheder for forbrug en person eller en familie har. Samtidig p\u00e5peges det at \u00f8konomiske st\u00f8rrelser overvurderer fattigdom, da der ikke tages hensyn til en eventuel naturalie\u00f8konomi  eller uformelle \u00f8konomi, som kan v\u00e6re i en  familie,  vennekreds  eller  anden  form  for  socialt  netv\u00e6rk  for eksempel bedstefor\u00e6ldre som \u00f8konomisk hj\u00e6lper en b\u00f8rnefamilie ved at k\u00f8be gaver) (Larsen 04: 32).<\/p>\n\n\n\n

De \u00f8konomiske  st\u00f8rrelser har yderligere problemer  med at h\u00e5ndtere stordriftsfordele i familier. Her anvendes ofte en s\u00e5kaldt \u00e6kvivalensskala, der bruges til at v\u00e6gte personerne i en familie, s\u00e5 for eksempel enlige og b\u00f8rnefamilier kan sammenlignes. \u00c6kvivalensskalaerne  kritiseres dog dels for at mangle videnskabelig fundering og dels for at mangle en fundering i de konkrete behov hos forskellige familietyper (Larsen 04: 33).<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5  andre   antagelser   bag  opg\u00f8relserne   baseret   p\u00e5  \u00f8konomiske st\u00f8rrelser synes at mangle fundering.   I de fleste opg\u00f8relser opregnes antallet af fattige s\u00e5ledes i et bestemt \u00e5r, mens andre opg\u00f8relser bruger et kriterium om, at en person skal have v\u00e6ret under en given fattigdomsgr\u00e6nse  i et antal \u00e5r f\u00f8r personen  kan karakteriseres  som fattige.  Hyppigst  brugt  er tre \u00e5r.  \u00c5rsagerne  til valget  synes  dog at mangle praktisk s\u00e5vel som videnskabelig fundering.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5   valget   af   50   pct.   og  60   pct.   af  medianindkomsten   som definitioner p\u00e5 fattigdom, kan kritiseres for at mangle videnskabelig og praktisk fundering (Hansen 89: 34-35, Larsen 04: 33).<\/p>\n\n\n\n

I diskussionen  om de \u00f8konomiske  st\u00f8rrelser,  rettes en s\u00e6rlig kritik mod brugen af medianindkomsten.  Kritikken g\u00e5r blandt andet p\u00e5, at medianindkomsten slet ikke siger noget om fattigdom, men alene siger noget om ulighed (Finansministeriet 04: 10, Hansen & Hansen 04: 30- 31). Medianindkomsten  er et udtryk for fordelingen af indkomst i et samfund, og dermed hvor mange som ligger under et givent relativt niveau. Det betyder, at bliver alle 10 gange s\u00e5 rige \u00e6ndrer det intet ved fordelingen. Og n\u00e5r velstanden kan \u00e6ndre sig, mens fordelingen af goder relativt set kan forblive den samme, mener kritikerne ikke at medianindkomsten kan bruges til at m\u00e5le fattigdom (Hansen 89: 92).<\/p>\n\n\n\n

I praksis bruges medianindkomst desuden ofte uden at tage hensyn til opsparing og anden formue (Finansministeriet  04: 20). Ligesom der ofte ikke tages stilling til, hvad det faktisk vil sige at v\u00e6re fattig. I praksis er medianindkomsten  s\u00e5ledes mere en indikator  frem for et egentligt m\u00e5l for fattigdom (Hansen & Hansen 04: 29).<\/p>\n\n\n\n

Opsummerende om traditionen  med at bruge  \u00f8konomiske  st\u00f8rrelser som fattigdomsdefinition,  kan det siges, at brugen er meget udbredt, men ogs\u00e5 bredt diskuteret. S\u00e5ledes synes der at v\u00e6re stor uenighed om brugbarheden  i  anvendeligheden  af  metoden.  Specielt medianindkomsten  diskuteres,  og kritiseres  ligefrem  for slet ikke at m\u00e5le fattigdom, men alene at m\u00e5le ulighed. I det f\u00f8lgende pr\u00e6senteres en anden tilgang til definitionen af fattigdom, nemlig traditionen med at bruge budgetter.<\/p>\n\n\n\n

3.2 Budgetter som definition p\u00e5 fattigdom<\/strong><\/p>\n\n\n\n

At bruge et budget som fattigdomsdefinition  betyder, at der udpeges en r\u00e6kke forbrugsgoder,  som det antages, at en person eller familie skal have adgang til for ikke v\u00e6re fattig. Herefter bestemmes,  hvad forbrugsgoderne  koster. Tilsammen giver priserne et budget, der kan bruges som fattigdomsgr\u00e6nse. Udgangspunktet for de opstillede budgetter kan i praksis divergere: S\u00e5ledes tager nogle begrebet udgangspunkt  i  en  almindelig  levestandard,  mens  andre  begrebet baserer sig p\u00e5 den mindst acceptable levestandard (Hansen & Hansen 04: 12-16).<\/p>\n\n\n\n

Budgetter ligger til grund for den officielle amerikanske fattigdomsgr\u00e6nse, ligesom de bruges i Norge og Sverige, ikke som en egentlige   gr\u00e6nser,   men   som   udgangspunkt   for   fasts\u00e6ttelse   af st\u00f8rrelsen af forskellige former for \u00f8konomisk hj\u00e6lp blandt andet kontanthj\u00e6lp (Hansen & Hansen 04: 12-13).<\/p>\n\n\n\n

Et eksempel p\u00e5 et budget, udarbejdet til forbrugerstyrelsen fremg\u00e5r af tabel 3.1. Budgettet er ikke direkte udarbejdet til brug i en fattigdomsanalyse.<\/p>\n\n\n\n

\"3.1.<\/figure>\n\n\n\n

Kritikken mod brugen af budgetter g\u00e5r blandt andet p\u00e5, at det ikke er let at udvikle og vedligeholde modellen bag udregningen af et budget (Det \u00d8konomiske R\u00e5d 06: 164-165, Hansen 89: 89). Tr\u00e6gheden ved udviklingen  og vedligeholdelsen  kan derfor medf\u00f8re, at man bruger utidssvarende budgetter i sine opg\u00f8relser.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig rejser brugen af budgetter en diskussion af hvad, som skal indg\u00e5 i budgettet, hvordan det skal indg\u00e5, og hvem som skal beslutte det. Det har s\u00e5ledes i praksis vist sig sv\u00e6rt at blive enig om en f\u00e6lles standard, hvilket har sv\u00e6kket brugbarheden af budgetterne. Som udgangspunkt  for  at  l\u00f8se  denne  uenighed,  bruges  eksperter  eller borgerne selv til at fasts\u00e6tte budgetterne (Hansen 89: 97-107). Andre igen fremh\u00e6ver, at det er en politisk opgave (Hansen & Hansen 04: 31).<\/p>\n\n\n\n

Samtidig p\u00e5peges det, at budgetter er beregninger over forskellige forestillede familietyper og dermed bygger p\u00e5 generaliseringer og antagelser  (Hansen  89: 21). Konsekvensen  er, at en r\u00e6kke  grupper eller  personer  vil  kunne  falde  igennem  eventuelle  opg\u00f8relser  og dermed uberettiget falde uden for kategorien af fattige, eksempelvis handicappede,  \u00e6ldre  og andre  med s\u00e6rlige  udgifter,  som kan v\u00e6re sv\u00e6re at standardisere.  Budgetterne  tager s\u00e5ledes ikke h\u00f8jde for, at disse gruppers situation automatisk ligger beslag p\u00e5 en r\u00e6kke af deres \u00f8konomiske midler.<\/p>\n\n\n\n

Kritikken fremh\u00e6ver ogs\u00e5 problemer ved selve opg\u00f8relserne,  n\u00e5r de alene foretages  p\u00e5 baggrund  af oplysninger  om en persons samlede indkomst.  I disse  tilf\u00e6lde  tager analysen  ikke h\u00f8jde for en persons faktiske \u00f8konomiske situation og evne til at administrere sin \u00f8konomi, for eksempel graden af naturalie\u00f8konomi, uformel \u00f8konomi, graden af frynsegoder og sort \u00f8konomi. Det kan derfor v\u00e6re n\u00f8dvendigt at supplere  det generaliserede  budget med en analyse  af hvordan  folk faktisk  administrerer  deres  \u00f8konomi  for  eksempel  ved  at  se  p\u00e5  de afsavn, en person eller familie konkret har af \u00f8konomiske grunde (Hansen 89: 166-167).<\/p>\n\n\n\n

Traditionen med at bruge budgetter er s\u00e5ledes pr\u00e6get af uenighed om, hvad der skal indg\u00e5 i et budget og hvad udgangspunktet  skal v\u00e6re. Samtidig rettes en kritik om at budgetter er beregninger over generaliserede familietyper. Analyser ud fra budgetterne afd\u00e6kker s\u00e5ledes  ikke  folks  faktisk  dagligdag,  og  dermed  hvilke  afsavn  en familie  eller  person  faktisk  lider  p\u00e5  grund  af  deres  \u00f8konomiske forhold. I det f\u00f8lgende pr\u00e6senteres den tredje tradition, som netop g\u00e5r t\u00e6ttere p\u00e5 de faktiske afsavn.<\/p>\n\n\n\n

3.3 Afsavn som definition p\u00e5 fattigdom<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ved  afsavn  forst\u00e5s  de  goder  og  aktiviteter,  for  eksempel  fjernsyn, varm mad, g\u00e5 i biografen, give gaver med mere, som en person m\u00e5 frav\u00e6lge p\u00e5 grund af knappe ressourcer.  Litteraturanalysen  har ikke afd\u00e6kket  nogen  pr\u00e6cedens  for  niveauet  for  hvor  mange  afsavn  en person eller familie skal lide, f\u00f8rend den kan karakteriseres som fattig (Larsen 04: 86-113, Hansen & Hansen 04: 36-46). I de tilf\u00e6lde afsavn bruges til at analysere fattigdom, foretages der alene en beskrivelse af de afsavn befolkningen i gennemsnit har (ofte opdelt p\u00e5 indkomstintervaller), for eksempel jf. tabel 3.2.<\/p>\n\n\n\n

\"3.2.<\/figure>\n\n\n\n

Fattigdomsdefinitioner  som tager udgangspunkt i afsavn kritiseres p\u00e5 samme m\u00e5de som budgetterne for at v\u00e6re vanskelige og omfattende at udarbejde. Argumentet er igen, at det kan give utidssvarende analyser.<\/p>\n\n\n\n

Mere lavpraktisk p\u00e5peger kritikere, at det er vanskeligt overhovedet at gennemf\u00f8re en analyse af afsavn. For eksempel er det sv\u00e6rt at skelne mellem  behov  og  \u00f8nsker,  idet  forskellige  personer  har  forskellige behov \u2013 \u00e6ldre kan for eksempel have et andet behov for medicin end unge. Samtidig kan der v\u00e6re andre forhold end \u00f8konomiske, som har gjort det umuligt at indfri et behov. Sygdom kan for eksempel have v\u00e6ret \u00e5rsagen til, at man har fravalgt at tage p\u00e5 ferie. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re  at  personlig  smag  er  \u00e5rsagen  til  at  en  given  gode  er  blevet fravalgt (Hansen 89: 19, 21, 99, Hansen & Hansen 04: 36-37).<\/p>\n\n\n\n

3.4. Tre traditioner, ingen generel accepteret tilgang<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Sammenfattende kan vi s\u00e5ledes snakke om tre overordnede traditioner for definitionen af fattigdom. For det f\u00f8rste de definitioner som tager udgangspunkt i \u00f8konomiske st\u00f8rrelser (oftest 50 pct. af medianindkomsten). For det andet de definitioner, som tager udgangspunkt i budgetter for forskellige familietyper. Og sidst definitioner, som tager udgangspunkt i de konkrete afsavn en person eller familie lider af \u00f8konomiske grunde. Traditionerne fungerer i dag side om side.<\/p>\n\n\n\n

Traditionerne  er dels konkurrerende  dels  supplerende,  idet de  b\u00e5de argumenterer  mod  hinanden  og samtidig  tilbyder  forskellige perspektiver p\u00e5 problemstillingen. Yderligere er der ingen generel videnskabelig  tilslutning  til en bestemt tilgang. Det er s\u00e5ledes, med baggrund i den videnskabelige debat, ikke muligt at fremh\u00e6ve et perspektiv frem for andre. I de senere \u00e5r ses der da ogs\u00e5 hyppigere en brug  af  kombinationer  af  perspektiver  frem  for  udv\u00e6lgelsen  af  et enkelt  (se for eksempel  Bonke  & Munk  02,  Larsen  04,  Hansen  & Hansen 02).<\/p>\n\n\n\n

Det synes dog umiddelbart klart, at de definitioner, som tager udgangspunkt i \u00f8konomiske st\u00f8rrelser fungerer som indikatorer, mens definitioner,  som tager udgangspunkt  i budgetter  eller afsavn,  mere konkret tager stilling til, hvad der skal til f\u00f8r en person eller en familie kan  betragtes  som  fattig.  S\u00e5ledes  indeb\u00e6rer  fattigdomsdefinitioner, som bygger p\u00e5 afsavn, at der tages stilling til hvilke faktiske afsavn en person  eller  en familie  skal  lide, f\u00f8r denne  kan karakteriseres  som fattig.  P\u00e5 samme  m\u00e5de indeb\u00e6rer  brugen  af budgetter,  at der tages stilling til hvilke konkrete bel\u00f8bsst\u00f8rrelser en person eller en familie mindst skal have til for eksempel t\u00f8j og mad.<\/p>\n\n\n\n

Det  synes  ogs\u00e5  klart,  at  fattigdomsdefinitioner  som  tager udgangspunkt   i   budgetter   eller   afsavn   er   mere   kompliceret   at udarbejde end definitioner, som tager udgangspunkt i \u00f8konomiske st\u00f8rrelser.<\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil vi pr\u00e6sentere en r\u00e6kke konkrete eksempler p\u00e5 fattigdomsgr\u00e6nser indenfor de tre overordnede typer af definitioner.<\/p>\n\n\n\n

4. Faktiske gr\u00e6nser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Indenfor de tre traditioner  for definition af fattigdom  opstilles i det f\u00f8lgende seks mulige bud p\u00e5 fattigdomsgr\u00e6nser for K\u00f8benhavns Kommune:<\/p>\n\n\n\n

1.   50 pct. af den nationale medianindkomst
2.   60 pct. af den nationale medianindkomst
3.   50 pct. (eller 60 pct.) af den K\u00f8benhavnske medianindkomst
4.   Budget omfattende en almindelig levestandard
5.   Budget omfattende den mindst acceptable levestandard
6.   Afsavn af mere end 60 pct. af de goder som mindst 80 pct. af befolkningen finder er en n\u00f8dvendighed<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00e6nserne er alle baseret p\u00e5 faktiske eksempler, men er blevet udarbejdet, s\u00e5 de kan bruges i en K\u00f8benhavnsk kontekst. Mulighed 1, 2 og 3 er fattigdomsgr\u00e6nser,  som tager udgangspunkt i \u00f8konomiske   st\u00f8rrelser.   Mulighed   4  og  5  tager   udgangspunkt   i budgetter, mens 6 tager udgangspunkt i afsavn.<\/p>\n\n\n\n

De n\u00e6vnte fattigdomsgr\u00e6nser kan kombineres. Det g\u00f8r man for eksempel i USA, hvor man opererer med to gr\u00e6nser: En for de n\u00e6sten fattige  og  en  for  de  fattige,  hvilket  vil  kunne  siges  at  svare  til henholdsvis  gr\u00e6nserne  4  og  5.  I  en  analyse  fra Socialforskningsinstituttet (Larsen 04) kombineres en \u00f8konomisk st\u00f8rrelse med en analyse af afsavn (hvilket kunne svare til en kombination af gr\u00e6nserne 1, 2 eller 3 med 6). Unders\u00f8gelsen er dog ikke  direkte  en  unders\u00f8gelse  af fattigdom,  men en unders\u00f8gelse  af social eksklusion. Et tredje eksempel er en rapport fra Socialforskningsinstituttet (Hansen 89), der argumenterer for at fattigdomsgr\u00e6nser, som bygger p\u00e5 budgetter ikke kan st\u00e5 alene, og at befolkningen  skal  sp\u00f8rges  om  deres  faktiske  situation  (dette  kunne tale for en kombination af enten 4 eller 5 med 6).<\/p>\n\n\n\n

Mulighed 1: 50 pct. af den nationale medianindkomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En mulig fattigdomsgr\u00e6nse er 50 pct. af medianindkomsten beregnet (note 1) med   udgangspunkt   i   hele   Danmarks   befolkning   (den   s\u00e5kaldte nationale  medianindkomst).  Denne gr\u00e6nse bruges af OECD og Det \u00d8konomiske  R\u00e5d. En person  karakteriseres  s\u00e5ledes som fattig,  hvis dennes disponible indkomst ligger under 50 pct. af den nationale medianindkomst i det p\u00e5g\u00e6ldende \u00e5r (note 2).<\/p>\n\n\n\n

Personer under 19 \u00e5r samt uddannelsess\u00f8gende sorteres fra.<\/p>\n\n\n\n

Opg\u00f8relsen vil relativt let kunne foretages hvert \u00e5r, da relevante data kan  k\u00f8bes  af  Danmarks  Statistik.  Indkomstoplysningerne er dog omkring 2 \u00e5r forsinket p\u00e5 grund af ligningsprocessen, og opg\u00f8relserne vil s\u00e5ledes altid v\u00e6re to \u00e5r gamle.<\/p>\n\n\n\n

Note 1: Medianindkomsten  er den midterste indkomst, n\u00e5r man rangordner alle efter deres disponible indkomst st\u00f8rrelse. Herefter tager man 50 pct. af denne som udtryk for en fattigdomsgr\u00e6nse.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Note 2:  Indkomsten  vil desuden  blive \u00e6kvivaleret  s\u00e5ledes, at der justeres  for familiernes st\u00f8rrelse. Her vil der blive taget udgangspunkt i Danmarks Statistisk C-familier, som er en standardinddeling  af familier i familietyper.  Ved \u00e6kvivaleringen  vil der blive taget udgangspunkt i Danmarks Statistisk \u00e6kvivaleringsmetode  (Danmarks Statistik beregner den disponible indkomst for hvert familiemedlem  som \u201dFamiliens samlede disponible indkomst*100\/((30+(70*antal voksne)+(50*antal  b\u00f8rn))\u201d).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Mulighed 2: 60 pct. af den nationale medianindkomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som mulighed 1, blot med en gr\u00e6nse p\u00e5 60 pct. og med den tilf\u00f8jelse at  en  person  skal  have  ligget  under  gr\u00e6nsen  i  to  ud  af  de  tre forudg\u00e5ende  \u00e5r, for at kunne  betegnes  som fattig.  Denne  definition bruges af EU\/EUROSTAT.<\/p>\n\n\n\n

Mulighed 3: 50 pct. (eller 60 pct.) af den K\u00f8benhavnske medianindkomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som mulighed 1, blot afgr\u00e6nset til den K\u00f8benhavnske befolkning og enten p\u00e5 50 eller 60 pct. af medianindkomsten.<\/p>\n\n\n\n

Mulighed 4: Budget omfattende en almindelig levestandard<\/p>\n\n\n\n

Forbrugerstyrelsen har udarbejdet et standardbudget for danske husholdninger, det vil sige et budget, som d\u00e6kker udgifter til at opretholde et rimeligt forbrug. Et forbrug som er almindeligt i forhold til aktiv deltagelse i samfundet, og som er bredt accepteret i samfundet Budgettet  er udarbejdet  af en r\u00e6kke  eksperter,  som  inden  for hver deres omr\u00e5de,  har valgt de varer og tjenester,  som repr\u00e6senterer  et rimeligt og almindeligt forbrug. Budgettet er blevet udarbejdet for en r\u00e6kke forskellige familietyper, for at tage h\u00f8jde for familierne forskellige   situationer   for  eksempel  antallet  af  b\u00f8rn  (Hansen  & Hansen 04: 48-51). Eksempler p\u00e5 budgetter er at finde i tabel 4.1.<\/p>\n\n\n\n

\"4.1:<\/figure>\n\n\n\n

Forbrugerstyrelsen  har selv p\u00e5peget, at deres budget ikke kan bruges som grundlag for en fattigdomsgr\u00e6nse, da der er tale om en almindelig acceptabel levestandard og ikke en mindst acceptabel levestandard (Finansministeriet 04: 17).<\/p>\n\n\n\n

Budgettet er udarbejdet i 2001, og det vurderes derfor ikke at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig tidssvarende. Desuden er en r\u00e6kke udgifter ikke omfattet f.eks. udgifter til bolig, varme, el, vand, gas, forsikringer, ejendomsskatter, l\u00e5n, afdrag, renter, fagforening, A-kasse.<\/p>\n\n\n\n

Budgettet er yderligere udarbejdet for hele den danske befolkning, og ikke  kun  den  K\u00f8benhavnske  befolkning,  hvilket  kan  v\u00e6re problematisk, da der kan v\u00e6re forskelle p\u00e5 at leve i K\u00f8benhavn og i resten  af landet  (for  eksempel  er boligpriserne  forskellige,  ligesom man i K\u00f8benhavns Kommune har gode muligheder for at benytte offentlige transportmuligheder eller cykle). Det vurderes derfor, at der er   behov   for   et   budget   tilpasset   levevilk\u00e5rene   i   K\u00f8benhavns Kommune.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r budgettet er udarbejdet skal det sammenholdes med oplysninger om personer og familiers indkomster, f\u00f8r det kan opg\u00f8res hvem som har en indkomst, som ligger under henholdsvis  over gr\u00e6nsen. Disse oplysninger  kan  k\u00f8bes  fra  Danmarks  Statistik,  men  er  dog  to  \u00e5r forsinket p\u00e5 grund af ligningsprocessen.  Udarbejdes et budget for \u00e5r 2008, kan det s\u00e5ledes tidligst anvendes i 2010. Det er dog muligt at foretage statistiske beregninger, s\u00e5ledes at forel\u00f8bige opg\u00f8relser er mulige. Dette kan for eksempel ske ved at justere budgettet med pris- og l\u00f8nudviklingen.<\/p>\n\n\n\n

Mulighed 5: Budget omfattende den mindst acceptable levestandard<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som mulighed 4, men hvor budgettet ikke omfatter et rimeligt acceptabelt levestandard, men omfatter den mindst acceptable levestandard, det vil sige, at der yderligere skal foretages en vurdering af hvad der kan undlades, hvor der kan spares, og hvor der kan bruges billigere alternativer.<\/p>\n\n\n\n

Et eksempel p\u00e5 et s\u00e5dant budget er udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse. Det kaldes et discountbudget og er delvis gengivet i tabel 4.2.<\/p>\n\n\n\n

\"4.2.<\/figure>\n\n\n\n

Men som ved budgettet i mulighed  4, er det utidssvarende  og ikke tilpasset   K\u00f8benhavnske   forhold,   hvorfor   der  skal   udvikles   eller estimeres et nyt.<\/p>\n\n\n\n

Mulighed 6: Afsavn af mere end 60 pct. af de goder som 80 pct. af befolkningen finder er en n\u00f8dvendighed<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En gr\u00e6nse baseret p\u00e5 afsavn kr\u00e6ver f\u00f8rst og fremmest en opg\u00f8relse over hvilke afsavn, som anses som en n\u00f8dvendighed. Et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan opg\u00f8relse ses i tabel 4.3.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er herefter muligt at identificere de personer, som har afsavn p\u00e5 for eksempel 60 procent eller flere af goderne og karakterisere  dem som fattige.<\/p>\n\n\n\n

Der findes nyere eksempler p\u00e5 afsavnsanalyser end de her viste (se for eksempel Hansen & Hansen 04: 36-46, Larsen 04: 86-113, hvor de materielle   afsavn   indg\u00e5r   som   en   del   af   en   analyse   af   social eksklusion). De er dog ikke s\u00e6rlig omfattende. Samtidig er der behov for at vurdere, om der findes s\u00e6rlige forhold for den K\u00f8benhavnske befolkning,   som   skal   medtages   i   en   analyse.   Det   er   derfor vurderingen,  at er der behov for at udvikle  et nyt koncept  over de afsavn, som skal indg\u00e5 i opg\u00f8relsen.<\/p>\n\n\n\n

5. Administrative gr\u00e6nser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der findes ogs\u00e5 en r\u00e6kke administrative og dermed implicitte fattigdomsgr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n\n

G\u00e6ld til det offentlige<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I bekendtg\u00f8relsen om  inddrivelse af g\u00e6ld til det offentlige  findes regler, som kan opfattes som en implicit fattigdomsgr\u00e6nse. I bekendtg\u00f8relsen  er der s\u00e5ledes fastsat n\u00e6rmere regler for hvor stort det afdraget ved indbetaling af g\u00e6ld til offentlige m\u00e5 v\u00e6re, s\u00e5ledes at personen eller familien har et rimeligt r\u00e5dighedsbel\u00f8b. Der st\u00e5r s\u00e5ledes i \u00a7 5 stk. 3: \u201dN\u00e5r afdragsordningen er fastsat efter stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt r\u00e5dighedsbel\u00f8b til sig og sin familie.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er Skat, under Skatteministeriet, som st\u00e5r for inddrivelsen af g\u00e6ld til det offentlige.<\/p>\n\n\n\n

St\u00f8rrelsen p\u00e5 det \u00e5rlige afdrag beregnes med udgangspunkt i tabel 5.1.<\/p>\n\n\n\n

\"5.1.<\/figure>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af tabellen stiger den andel, som afdraget m\u00e5 udg\u00f8re af  med  st\u00f8rrelsen  af  nettoindkomsten.  Dette  medf\u00f8rer  dog ikke,  at r\u00e5dighedsbel\u00f8bet  er  det  samme  for  alle  indkomstst\u00f8rrelser.  Faktisk stiger r\u00e5dighedsbel\u00f8bet med st\u00f8rrelsen af indkomsten. Det mindste r\u00e5dighedsbel\u00f8b  er p\u00e5  cirka  80.000  kr.  om  \u00e5ret for  en  person  uden fors\u00f8rgerpligt overfor b\u00f8rn. Ved fors\u00f8rgerpligt er det mindste r\u00e5dighedsbel\u00f8b p\u00e5 godt 105.000 kr. om \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Vejledende r\u00e5dighedsbel\u00f8b ved \u00f8konomiske vurderinger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Et andet forhold, som kan betragtes som en implicit fattigdomsgr\u00e6nse findes  i den r\u00e6kke af sager,  hvor der skal foretages  en \u00f8konomisk vurdering, f\u00f8rend det kan afg\u00f8res, om en person skal st\u00f8ttes helt eller delvist. I disse  sager  beregnes  et s\u00e5kaldt  r\u00e5dighedsbel\u00f8b  ved at en persons  faste  udgifter  tr\u00e6kkes  fra  dennes  indt\u00e6gter.  Er r\u00e5dighedsbel\u00f8bet under en vis st\u00f8rrelse, kan der gives hel eller delvis \u00f8konomisk   st\u00f8tte   idet   vurderingen   ogs\u00e5   skal   tage   hensyn   til individuelle  forhold.  Eksempler  p\u00e5  s\u00e5danne  vejledende r\u00e5dighedsbel\u00f8b for Socialforvaltningen fremg\u00e5r af tabel 5.2.<\/p>\n\n\n\n

\"5.2.<\/figure>\n\n\n\n

Litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u2022   Bonke, Jens & Munk, Martin D. 2002 (Socialforsknings- instituttet), \u201dFordeling af velf\u00e6rd i Danmark\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u2022   Det \u00d8konomiske R\u00e5d 2006, \u201dDansk \u00d8konomi efter\u00e5r 2006\u201d. \u2022   Finansministeriet 2004, \u201dLavindkomstgruppen \u2013 mobilitet og sammens\u00e6tning\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u2022   Hansen, Erik J\u00f8rgen 1989 (Socialforskningsinstituttet), \u201dFattigdom\u201d. \u2022   Hansen, Finn Kenneth 2002 (Center for Alternativ Samfundsanalyse), \u201dHvad koster det at leve?\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u2022   Hansen, Finn Kenneth & Hansen, Henning 2004 (Center for Alternativ Samfundsanalyse), \u201dAt eksistere eller leve\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u2022   Hussain, Mohammad Azhar 2003 (Socialforskningsinstituttet), \u201dB\u00f8rnefattigdom i danske kommuner 1984-2001.<\/p>\n\n\n\n

\u2022   Larsen, J\u00f8rgen Elm 2004 (Socialforskningsinstituttet), \u201dFattigdom og social eksklusion\u201d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 2007 skrev jeg en redeg\u00f8relse over fordele og ulempler ved de eksisterende fattigdomsgr\u00e6nser (fattigdomsbegreber). Redeg\u00f8relsen skrev jeg til K\u00f8benhavns Kommunes Socialudvalg, som et opl\u00e6g til den unders\u00f8gelse af fattigdom…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":927,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_gspb_post_css":"","footnotes":""},"categories":[29],"tags":[],"post_folder":[],"class_list":["post-926","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-indlaeg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/926","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=926"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/926\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":942,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/926\/revisions\/942"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/927"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=926"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=926"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=926"},{"taxonomy":"post_folder","embeddable":true,"href":"https:\/\/runehagel.dk\/wp-json\/wp\/v2\/post_folder?post=926"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}